DEIF

DEIF er en global leverandør af grønne, sikre og pålidelige energistyringsløsninger til decentral kraftproduktion, marine/offshore og vindmøller. Siden 1933 har vi bestræbt os på at hjælpe vores kunder med at opnå konkurrencemæssige fordele. Det gør vi ved altid at levere de bedste løsninger baseret på høj produktkvalitet, fleksibilitet, service og engagement.

Med hovedsæde i Skive tæller koncernen i dag over 500 medarbejdere og otte datterselskaber placeret i Europa, Asien og på det amerikanske kontinent.

Vi har tidligere gjort brug af Christians kompetencer (i 2008), hvor vi havde et forløb omkring forandringsprocesser i vores produktion. Kursus endte ud i, til stor morskab og læring, at flette og efterfølgende sejle i kajakker. Et par af kajakkerne hænger nu i vores kantineområde side om side med dyr kunst.

Som virksomhed mødes vi af fortsat stigende krav til fleksibilitet og omstillingsparathed. Vi har derfor gennem uddannelse og træning sat fokus på disse nødvendige kvalifikationer for at møde markedets krav.

I forbindelse med det seneste kursusforløb for produktions medarbejderne havde vi samtaler med flere konsulenter, for at høre deres bud på hvordan et sådant kursus kunne afvikles. Dette endte igen ud i en aftale med Christian. Med udgangspunkt i vore dygtige og loyale medarbejdere, blev vi enige om, at kalde dagens tema ’Når de BEDSTE bliver bedre…’

Kursusdagen var den 9. maj 2012 og blev afholdt på Skive Flyveplads med 70 medarbejdere. Christian kombinerede teori og praksis i en rigtig god cocktail af sjov og alvor. Han fik på bedste vis kombineret nogle af temaerne tilbage fra 2008, med temaet for dagen således at der blev skabt en god sammenhæng.

Dagen forløb helt som forventet og levede op til vore bedste forhåbninger. Vi er meget tilfredse. Christian formåede at ramme ind lige der hvor vi var på det rigtige niveau.

Det var dejligt at mærke den positive energi der var i produktionen om morgenen efter. Alle var meget begejstrede.

Jeg kan give Christian mine bedste anbefalinger. Tak for indsatsen.
Best Regards

Erik Justesen
Fabrikschef
DEIF A/S